Adda Lykkeboes blog

Adda Lykkeboes blog

Berlins træer

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Tuesday, June 04 2013 13:01

Im wunderschönen Monat Mai var vi som så ofte før på forårstur til Berlin. Vi rejste fra et koldt og vådt Danmark og arriverede til byen i sol og varme. Men sådan havde det sandelig ikke været i dagene før, fortalte man. Koldt, regnfuldt og blæsende havde det været, ganske som i Danmark.

Berlin er en cykel og gå by. Vi rører ikke bilen mens vi er der og blander os med alle de andre, der også lader bilen stå. Det er altid til stor moro for os, for tilsyneladende flytter berlinerne nødigt deres bil, når de først har fundet en parkering uden for deres opgang. Dér står de så, alle bilerne, og lader støvet dække sig, og bliver måske først brugt, når familien skal uden for byen.

Syrenerne blomstrede, Berlins træer duftede, og vi var lykkelige for igen at være i den grønne by. Hvert eneste træ i byen er registreret. Naturligvis er det strengt forbudt at fælde dem, det bliver de kun, hvis et træ bliver sygt, naturligvis foranstaltet af übertræovervågningsadministratorerne. Der er omkring 450.000 træer, og der tilføres årligt omkring 3.000. Alle sammen inde i Berlins gader, parker og gårde. Berlins bystyre overvåger byens gadetræer, gårdtræer, parktræer og træerne på ubebyggede områder. Gud nåde den, der gør dem fortræd. Træerne er dyrebare og beskyttes af lovgivningen.

I et af vores kære tilholdssteder, Café Bilderbuch, læste vi i caféens majnummer en artikel, Es grünt so grün, die Gräser blühn. Udover at rumme menukort er der megen læsning i bladet, og denne artikel beskæftigede sig med det kolde vejr, der nu omsider havde givet sig og var blevet forår. Men forfatteren trøstede med, at denne sommer, der ikke ville komme, dog ikke var nær så slem, som sommeren 1816, der var indgået i historien som Jahr ohne Sommer. Dengang var der nattefrost langt ind i august og sneen faldt. Der var hungersnød og ulykkesåret blev også kaldt Achzehnhundertundfroren.

Dette år skulle jeg ikke sidde på det jødiske museum og arbejde på bogen om Richard Tauber. Bogen er færdig og Richard er i fuld gang med at gøre sig kendt i Danmark. Han sang i P2 forleden, og sammen glæder vi os over, at danskerne nu er ved at forstå, hvor vidunderlig en sanger han var. Helt uden Tauber fejring gik det naturligvis ikke. Richard har fødselsdag den 16. maj og kunne således fejre sin 122 års fødselsdag sammen med mig på Café Einstein. Det hus, der på et tidspunkt var ejet af hans veninde, skuespillerinden Henny Porten, som han ofte besøgte. Jeg fortalte übertjeneren om min Tauberbog og fortalte om hans forhold til Henny Porten, der æres af huset som dets gode engel. Der hænger et smukt portræt af hende over indgangsdøren. Flux forærede den venlige herre mig bogen om Stammhaus Einstein, hvor naturligvis Henny Porten spiller en fremtrædende rolle.

Men der er stadig bøger i mig, der vil ud, og jeg er nu i gang med en ny. Den har titlen Linedanser og handler om en ung kvinde, der udover linedans også er forfatter. Når hun mangler penge, og det gør man, når man er linedansende forfatter, er hun Escort pige. Det var ikke i sidstnævnte ærinde, jeg var på research i Berlin. Det var noget meget morsommere. Min linedansende Julie har jeg ladet få et engagement ved et berlinsk cirkus. Zirkus Cabuwazi, og dette cirkus opsøgte jeg. Det er lige vidunderligt hver gang, jeg maser ind til folk og fortæller, at jeg er i gang med bog, og må jeg godt høre lidt om...

Jeg blev vist rundt i Zirkus, vi kom med til en forestilling, og jeg skulle endelig skrive, hvis jeg ville vide mere fik jeg at vide. Herzlich willkommen, Frau Lykkeboe und viel Glück mit Ihrem Buch.

Danke!

  • Comments(1)//blog.addalykkeboe.dk/#post38