Adda Lykkeboes blog

Adda Lykkeboes blog

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Thursday, March 21 2013 17:08

Richard Tauber. Fra kulissebarn til verdenssanger udkommer nu. En lang rejse er slut. Jeg hørte hans stemme for første gang for 66 år siden, da vidste jeg intet om hans person. Det gør jeg nu. Jeg har levet ved hans side fra hans fødsel i Linz 1891 til hans død i London 1948. Jeg har fulgt ham gennem to verdenskrige, og jeg har fulgt ham fra hans altbesejrende succeser i Tyskland, Østrig og resten af verden, indtil han som halvjøde blev Hitlers hadeobjekt nummer 1. Han nåede at redde livet i 1933 ved i hast at flygte ud af Berlin, han var i Italien, da Østrig med begejstring lod sig indlemme i det tredje rige.

Jeg har skrevet om eine Welt von Gestern, der slet ikke er så langt borte som vi gerne vil tro. Jeg ser med agtpågivenhed på udviklingen i Europa, hvor antisemitisme og bekymrende højreekstremitisme vokser og truer de skrøbelige demokratier.

Men der Tauber lever. Nu også i en bog på dansk. Den første.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post34