Adda Lykkeboes blog

Adda Lykkeboes blog

Richard Tauber. Fra kulissebarn til verdenssanger

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Wednesday, April 10 2013 13:19

Grüss mir die süssen, die reizenden Frauen

im schönen Wien,

grüss mir die Augen, die lachenden blauen

im schönen Wien.

grüss mir mein singendes, klingendes Märchen,

mein Wien, mein Wien, mein Wien

Sådan sang han, Richard, om sin længsel efter Wien, som han aldrig genså efter Hitlers indmarch 1938. I sin grænseløse, håbløse og elskelige naivitet fik han overbevist sig selv om, at hvis han havde befundet sig i Wien, og ikke i Italien hin for jøderne så fatale martsdag,ville Wienerne havde beskyttet ham. Han, der var elsket og æret, han der havde fået ordener og var byens mest prominente bysbarn...ham ville de ikke lade lide overlast.Hvor tog han fejl. Her et uddrag fra bogen.

Wienerne ville have beskyttet ham!

Det ville wienerne næppe. I modsætning til mange andre, tyske byer var det ikke bare en lille gruppe, der øvede vold og begik hærværk mod jøder og jødisk ejendom. Jødeforfølgelserne i den østrigske hovedstad blev udført af de fleste indbyggere, omkring 100.000 gode borgere var involveret i plyndringer og ødelæggelser af alt jødisk. Den såkaldte Krystalnat, der fandt sted overalt i Tyskland i november måned, var et af nazisterne omhyggeligt planlagt ødelæggelsesangreb på jødisk edendom. I Wien klarede man sagerne spontant - til Tysklands forbløffede beundring.

Richard ville have befundet sig på knæ og skrubbet fortovet med en tandbørste i hånden, omgivet af de samme hujende wienere, der dagen før havde hyldet ham som deres bysbarn.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post36

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Monday, April 01 2013 14:18

Da jeg stod på Musikhusets scene skærtorsdag den 28. marts, og så ud over publikum, hørte jeg Richards lille kluklatter og hans hvisken: Oh Schnappula, they do like me, don´t they?

Og det kunne de, publikum, lide der Kammersänger, som takket være Musikhusets tekniker og fornemme anlæg, i højeste grad var ved stemme. Han gav os operaer, Lieder og naturligvis Dein ist mein ganzes Herz.

Engang, da han endnu ikke mestrede engelsk ret godt, gav han et interview, hvor han forklarede om sin ikke helt lette indgang i sangens verden. Han udtalte fyndigt,

I nearly did´nt was not a singer!

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post35

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Thursday, March 21 2013 17:08

Richard Tauber. Fra kulissebarn til verdenssanger udkommer nu. En lang rejse er slut. Jeg hørte hans stemme for første gang for 66 år siden, da vidste jeg intet om hans person. Det gør jeg nu. Jeg har levet ved hans side fra hans fødsel i Linz 1891 til hans død i London 1948. Jeg har fulgt ham gennem to verdenskrige, og jeg har fulgt ham fra hans altbesejrende succeser i Tyskland, Østrig og resten af verden, indtil han som halvjøde blev Hitlers hadeobjekt nummer 1. Han nåede at redde livet i 1933 ved i hast at flygte ud af Berlin, han var i Italien, da Østrig med begejstring lod sig indlemme i det tredje rige.

Jeg har skrevet om eine Welt von Gestern, der slet ikke er så langt borte som vi gerne vil tro. Jeg ser med agtpågivenhed på udviklingen i Europa, hvor antisemitisme og bekymrende højreekstremitisme vokser og truer de skrøbelige demokratier.

Men der Tauber lever. Nu også i en bog på dansk. Den første.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post34

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Tuesday, January 22 2013 13:05

Fra kulissebarn til verdenssanger.

Første bog på dansk om Richard Tauber. Udkommer i løbet af februar 2013.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post33

Linz og Ricard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Tuesday, October 02 2012 17:41

Efterårsrejsen gik til Linz, Prag og Berlin. Jeg havde en aftale med Nordico museet i Linz, der for nogle år siden på en aution erhvervede noget Nachlass, som det hedder på tysk, når man anskaffer sig noget fra en afdød.

Der var breve, hans hustrus dagbog, programmer, hylder fulde af presseudklip, og kasser fulde af billeder. Jeg tilbragte en dejlig lang dag i hans selskab, og kunne henunder aften konstatere, at i forhold til min bog om ham, var der ikke noget nyt, der skulle med. Alligevel var det godt at komme ham nær. Endnu engang at konstatere, at min tenor ikke kunne gå uden for en dør, uden et større presseopbud. Alle hans bevægelser, alle hans koncerter, hans gøren og laden blev nøje fulgt, og han var altid velvilligt og åbent indstillet over for offentligheden.

My beloved Richard died to day, skriver hans enke i deres fælles gæstebog den 8. januar 1948 og meddelelsen fløj verden rundt. Også den danske presse ofrede stor spalteplads.

Min søde museumsarkivar sørgede for mig hele dagen med the, frugt og kager og syntes det var dejligt at museet havde besøg af en dansk forfatter. Samme forfatters mand gik iøvrigt til værks med videnskabelig omhu, da jeg varsomt løftede Richards berømte monokel ud af dens etui, ligesom jeg også sad med et par briller i hånden, som han sandsynligvis har brugt, når han optrådte som Schubert.

Efter myten var Richard næsten blind på det højre øje, derfor brugte han monoklen. Men den dyrt erhvervede genstand viste sig slet ikke at have nogen styrke. Og da vi efterprøvede brillerne, også dyrt erhvervede, var det venstre glas uden styrke og det højre (efter min egen nærsynethed at dømme) omkring højst minus fire.

Det lo vi meget af, men arkivaren blev vred. Ikke på os, men på de dyrt indkøbte genstande, der måske slet ikke havde tilhørt Richard. Vi foreslog, at de var originale, og at der Kammersänger sandsynligvis slet ikke var så dårligt seende enda. Personligt tror jeg, myten opstod, da han under første verdenskrig som helt ung mand påberåbte sig et dårlig syn for at blive kasseret. Hvad han også blev.

Prag bød på souvenirbutikker til kvalmegrænsen. Karlsbroen var smuk, og vi gik i gåsegang. På en god dag påstås det, at den passeres af omkring 30.000 mennesker. I timen. Don Giovanni dukketeateret var morsomt. En lidt munter version, hvor en Mozartdukke, der lignede ham meget, dirigerede, flirtede med damerne, glemte orkesteret, drak noget vin, faldt i søvn, og blev vækket. Dagen efter så vi den rigtige Giovanni på Prags nationalopera. Så har vi været der, vil jeg sige om byen.

Berlin var som altid rar. Sært, men det er den. Ingen charmetur op og ned ad Unter den Linden, det hele er gravet op og det ser ud til at tage et par år. To fotoudstillinger gjorde indtryk, Diane Arbus og Dennis Hopper. Et obligatorisk besøg i Café Einstein, Kurfürstenstrasse 58. Villaen er mig særlig kær, fordi den engang var ejet af filmskuespillerinden Henny Porten, der var Richards gode veninde. Her har han gået op ad trappen, tænker jeg, her har han sikkert givet en sang...

Rejsen begyndte med Tauber og sluttede med Tauber.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post32

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Saturday, July 28 2012 14:09

Efter mange dages udendørsliv i solen sidder jeg igen i arbejdsværelset og skriver. Dasedagene under parasollen er til ende i denne omgang. Færdiggørelsen af Richard presser på, ikke af nogen ydre deadline, men fordi jeg elsker mit redaktionsarbejde. Snart skal jeg besøge hans fødeby Linz, hvor jeg er ventet på museum Nordico. Der findes en stor samling Tauber Nachlass, efterladenskaber. Finder jeg noget, der skal med, kan jeg lave inserater på passende steder.

Richard sang skam også i Danmark. Det gjorde han lige før krigsudbruddet i 1939 og jeg skriver blandt andet:

-Naturligvis er man også i Danmark særdeles interesseret i ham, og musikforlaget Engstrøm og Sødring har længe arbejdet på at få ham til landet. Man håber at få to koncerter, en i Aarhus og en i København. Den 9. juli skriver Aarhus Stiftstidende,

Richard Taubers gæstespil er gået i orden. Han synger ved en koncert søndag den 23. ds. Kan han synge endnu? Der vil stå en vis spænding omkring Taubers koncert, der bliver den eneste i Danmark. Kan Richard Tauber synge endnu - eller kan han ikke? Skal man tro englænderne, er han stadig en sanger af det store format. Efter tyskkernes mening er han for længst forbi.

...Efter omvæltningen i Tyskland dalede hans stjerne pludselig, og han udvandrede til England, hvor han har et vældigt navn. Hans koncerter i Albert Hall i London samler hundredetusind tilhørere og han synger stadig ved de store operaforestillinger i Covent Garden.

Oh ja, siger jeg! Så sandt, at Richards stjerne var dalet i Tyskland! Og hvor bemærkelsesværdigt så sart avisen forholder sig til grunden, som man bestemt ikke er uvidende om. Men Danmark skulle jo nødigt pådrage sig sin store nabos vrede ved at skrive om jødeproblemet.

Han kom! Han sang! Og han sejrede. Men ikke i Aarhus. Der var kun råd til en koncert og den blev afholdt i K.B.Hallen.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post31

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Tuesday, July 17 2012 14:18

Generalsekretær for Kulturkammeret i Berlin, Statskommissær Hans Hinkel har forlængst Richard under A på sin liste over de, der skal udryddes: Ausmerzen. Richard står opført som typisk jødisk klovn, han står under J som jøde og under V som Volksschädling, samfundsskadelig. For Hinkel er Richard alt det, der er det mye Tyskland væsensfremmed. Hvor nazisterne end kigger hen, ser de jøder. Digtere, tænkere, dirigenter, musikere, skuespillere, dansere, sangere, forfattere. De er uttallige, hele den tyske kultur er infiltreret. Der må ryddes op. Det bliver der blandt andet ved den store bogbrændingskampagne, der finder sted over hele Tyskland den 10. maj 1933. Der er fakkeltog og taler og sang, mens omkring 25.000 bøger kastes på bålet.

I Berlin taler Goebbels ved ceremonien på Opernplatz og annoncerer, at nu kan den tyske folkesjæl atter udtrykke sig. Flammerne oplyser ikke kun enden på en æra, de lyser op for en ny.

For hvert forfatterskab, der kastes i flammerne , giver Goebbels en begrundelse, som for eksempel disse:

Karl Marx, for klassekamp og materialisme.

Heinrich Mann og Erich Kästner, for dekadence og moralsk forfald.

Sigmund Freud, for overdrivelse af ubevidste impulser og destruktive analyser af det menneskelige sind.

Erik Maria Remarque, for litterært forræderi af soldaterne under første verdenskrig.

På det tidspunkt har Tauber reddet sig til Wien.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post30

Richard Tauber

RefleksionerPosted by Adda Lykkeboe Friday, June 29 2012 11:23

Der Kammersänger

Jeg har altid fornøjet mig ved anden gennemskrivning af mine bøger. Noget bliver kasseret, andet bliver tilføjet og uddybet. Sådan går det også til med Tauber. Lige nu befinder vi os i die Goldene Zwanzigers Berlin, hvor Tom Kristensen aflagde et besøg i 1921. Det gjorde ham åbenbart så forskrækket, at han skrev et digt: Nat i Berlin, hvor han forestiller sig vilde, prostituerede kvinder bryde gennem hans låsede dør for at ... uh ha da. Tom Kristensen var Danmarks provokerende, erotiske og alkoholiserede digter, der skrev Hærværk så det bedre borgerskab korsede sig. Men Berlin ku han ikke klare. Dens natteliv var for voldsomt og obskønt for en i bund og grund pæn dansker.

Men ikke for min Richard. Hier fühl Ich mich zu Haus, synger han og færdes lige autentisk blandt borgerskabet, kabareternes natteliv, koncertsalene og operahusene. I 1926 ligger Berlin for hans fødder, da han optræder i Franz Lehárs operette, Paganini. Lehar har skrevet den til ham, og Gern hab Ich die Frau´n geküsst, bliver et verdenshit. I dag kan teksten sandsynligvis få rabiate feminister til at skumme fråde.

Men jeg lader mig hellere end gerne kysse...

Gern hab Ich die Frau´n geküsst, hab´nie gefragt, ob es gestattet ist.

Dachte mir, nimm sie dir.

Küss sie nur, dazu sind sie ja hier!

Men jeg lader mig hellere end gerne kysse...

Vi skal videre ud i natten, Richard og jeg.

  • Comments(0)//blog.addalykkeboe.dk/#post29
« PreviousNext »