Adda Lykkeboes blog

Richard TauberRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Saturday, June 27 2015 15:51

Blog imageBlog imageHan lever stadig, der Kammersänger. Det er 67 år siden, han døde, og der udgives stadig bøger om ham. For nylig udkom en diger sag på næste 700 tyske sider. "Musik var sein Leben. Richard Tauber, Wltstar des 20. Jahrhundert.

En god veninde, der også er Tauber fan, sagde: Din bog er den bedste.

Prominente tenorer, Pjotr Beczala og Jonas Kaufmann, indspiller plader med Richards highligt, Beczala synger ovenkøbet duet med ham, og det er saligt at høre den unikke stemme løfte sig over den moderne tenors i Du bist die Welt für mich, som Richard selv komponerede og skrev teksten til.



LinedanserRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Saturday, June 27 2015 15:26

Blog imageSå er den udkommet, foreløbig som ebog senere også som fysisk bog. Den er klar til at blive downloadet, og der kan læses en stump før man gør det.

Hun hedder Julie Alpar. Hun er børnehjemsbarn.

Der er huller i hendes familiehistorie, men hun bærer et navn, der engang lyste over en berømt oldemor

Hendes bedste veninde elsker hende og vil leve sammen med hende.

Hendes ældre ven har i sin ungdom haft en kort og forhutlet affære med en kvinde i London. Hemmeligt forestiller han sig, at han måske er hendes far.

Hun får arbejde ved et cirkus i Berlin og forelsker sig i en mand, der af alder kunne være hendes far. Han har en traumatiseret fortid, og vil ikke binde sig i et kærlighedsforhold.

I trods indvilliger hun i at blive rugemor for hans søn og hans kæreste.

Omkring hende udfolder sig et galleri af artister, kærlighedsaffærer, aldersforskelle, venskab, og ikke mindst Julies moderskab til de tvillinger, hun føder, men skal aflevere til fædrene.

Romanen er nutidig, og foregår i Aarhus, København, Berlin og München,





Så er den afleveret til forlagRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Monday, June 30 2014 16:01

Linedanser

Linedanser


Som voksen søger Julie at opspore sin oldemor, Gitta Alpar, der levede fra 1903 -1991. Julie kendte dårligt nok sin mor, der døde, da hun var ganske lille, og hun er vokset op på et børnehjem.

Hun er linedanser, har udgivet 2 romaner, og er løst tilknyttet sin veninde, Viktorias escortvirksomhed.

Veninden elsker Julie, og vil leve sammen med hende. Julie føler sig ulykkelig over at miste veninden, fordi hun ikke nærer de samme følelser.

En indbydelse fra et cirkus i Berlin til at optræde og undervise, giver hendes liv en ny drejning, både fordi hun her finder en familie i cirkusfolkene, og fordi hun forelsker sig i den langt ældre Bernhard med den traumatiske fortid.

Af trods, fordi Bernhard er bange for at knytte sig til hende, indvilliger hun i at blive rugemor for hans homoseksuelle søn og hans mand.

Bogen foregår i nutiden. Julie er født 1986, og scenariet udspiller sig i Aarhus, København, Berlin og München.

Blog image

LinedanserRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Friday, November 29 2013 14:37

"Vi har jo tænkt," begyndte Fred, og rømmede sig kraftigt, "og vi har kontakt med en læge, der gerne vil forestå insemineringen, hvis det passer dig, har vi en tid hos ham i morgen..."Han så på Erich, de var nervøse og usikre. Erich lagde et øjeblik hånden på hans knæ. "Og hvis det hele så går, som vi håber, betaler vi naturligvis alt, hvad der er nødvendigt..."
"Jeg har selvfølgelig også tænkt," sagde Julie, og var glad for, at hun følte sig rolig og sikker. "Jeg vil ikke insemineres med din sæd Fred..." hun løftede afværgende hænderne, da hun så deres bestyrtelse. "Jeg vil elske med jer begge. Rigtigt! Jeg har til overmål forstået, at I ønsker jer et kærlighedsbarn, og sådan et synes jeg ikke skal puttes ind i mig via et glas. Desuden er det noget pjat, at det er dig, Fred, der skal fungere som far, og Erich som mor. I skal begge to elske med mig, og hvis jeg bliver gravid, kan I så selv bestemme, om I ønsker at finde ud af, hvem af jer, der er far. Nu har jeg holdt mit forsvar for et muligt kommende barns ret til at kende sine forældre, og det bliver ikke anderledes."
Hun tav, og stilheden var overdøvende. "Må jeg bede om et glas vand," sagde hun, "jeg har mere at fortælle." De sprang begge op og var ved at falde over hinanden. Det blev Erich der forsvandt. Fred lagde et stykke brænde i pejsen og blev stående med ryggen til hende.
Hun lod dem skramle færdig med opdækning af glas, mineralvand og citron, inden hun sagde noget.
"Der er to ting mere, der er vigtige for jer at vide om mig. Det ene er, at min gynækolog erklærer mig sund og rask og i stand til at føde. Jeg er med andre ord sygdomsfri. Og I?"
Fred blev blussende rød i ansigtet og sagde, at de begge havde fået lavet attester for ganske nyligt. Ingen HIV, intet at bemærke. Ville hun se dem nu? Det ville hun ikke.
"Det andet, som I skal vide er, at jeg lejlighedsvis har tjent penge som prostitueret. Min sidste opgave før jeg kom her, var et homoseksuelt par, som jeg havde besøgt tidligere, og som åbenbart syntes om mine tjenester. Der var ikke tale om samleje."
Hun følte pludselig en overvældende træthed og lede. Hvad var dette for en besynderlig vej, hendes liv var ved at tage? Hun drak lidt vand, så på dem og sagde stille, "nu går jeg op på mit værelse. I har brug for at tale sammen, og i morgen meddeler I mig, hvad resultatet er blevet."

LinedanserRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Monday, November 18 2013 16:28

Julie er blevet gravid. Hun gennemser en dvd, der også er lagt ud på you tube.

...Hun følte en vild glæde over at tænke på den dvd. Morten havde sendt den, mens hun var i München, og hun afspillede den med det samme. Hun sendte besked til Fred og Erich, der et par timer senere ringede og sagde, at den var vidunderlig, at hun var vidunderlig, endelig fik de hendes dans at se...dengang vidste ingen af dem, at hun var blevet gravid.
Alt var lykkedes for hende. Wirens vibrationer, tangoens synkopering, hendes liv, hele hende, havde forenet sig med hendes trin. Linen var bred som et stuegulv, og længslen efter den uopnåelige kærlighed svævede i luften over hende...We dance to a Tango of love. Det var vidunderligt. Det var enestående. Og forbi. Det var historie nu. Hun var næsten to måneder henne. Det ville vare mindst et år, før hun igen kunne danse i luften. ...Mon Bernhard så den?

ny bog undervejsRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Thursday, November 14 2013 11:05

Linedanser har jeg døbt den, og det er nok den blivende titel. Julie er gøgler, linedanser, dels selvlært, dels med hjælp fra en cirkusartist. Hun er børnehjemsbarn, blev tidligt fjernet fra en alkoholiseret mor, der døde tidligt. Fader ukendt. Det eneste, Julie har at holde sig til slægtsmæssigt, er en oldemor, hun aldrig har set. Hun hedder Gitta Alpar og er en rigtig person. Hende har jeg sat ind i bogen med egen biografi. Hun havde en kortvarig karriere i Berlin som fejret operettesanger, men da hun var jøde måtte hun flygte i 1933. Hun vendte aldrig tilbage og formåede ikke at fortsætte sin karriere hverken i USA eller England. Om hende er Julie i færd med at skrive en bog. Der er ikke mange penge i at være linedanser, ej heller i at have udgivet 2 bøger, så Julie arbejder lejlighedsvis for sin veninde, Viktoria, som prostitueret.
Hun får et engagement i Berlin, finder sig godt til rette og synes, hun dér har fundet den familie hun aldrig har haft. Hun lærer den meget ældre Bernhard at kende og forelsker sig i ham. Han vil ikke knytte sig til den unge kvinde, selvom han er kommet til at elske hende. Hans søn, Erich, er homoseksuel og det kan Bernhard ikke forene sig med.
Erich og hans ven Fred, spørger om Julie vil være rugemor og give dem et barn. Hun indvilliger, og ved samtidigt, at nu mister hun Bernhard for altid.

Her er jeg nu. Og står med flere valg til fortsættelse: Vil Bernhard forsone sig med sin søn? Vil han erklære sig over for Julie? Hvad sker der med hende under graviditeten? Ændrer hun holdning til Bernhard? Og så er der Viktoria, der har erklæret Julie sin kærlighed. Vælger hun manden eller kvinden? Eller lever hun alene,Blog image når barnet er født og afleveret?
Det skal føles ægte, så jeg tøver og afventer det rigtige at gøre.

Berlins træerRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Tuesday, June 04 2013 13:01

Blog imageIm wunderschönen Monat Mai var vi som så ofte før på forårstur til Berlin. Vi rejste fra et koldt og vådt Danmark og arriverede til byen i sol og varme. Men sådan havde det sandelig ikke været i dagene før, fortalte man. Koldt, regnfuldt og blæsende havde det været, ganske som i Danmark.

Berlin er en cykel og gå by. Vi rører ikke bilen mens vi er der og blander os med alle de andre, der også lader bilen stå. Det er altid til stor moro for os, for tilsyneladende flytter berlinerne nødigt deres bil, når de først har fundet en parkering uden for deres opgang. Dér står de så, alle bilerne, og lader støvet dække sig, og bliver måske først brugt, når familien skal uden for byen.

Syrenerne blomstrede, Berlins træer duftede, og vi var lykkelige for igen at være i den grønne by. Hvert eneste træ i byen er registreret. Naturligvis er det strengt forbudt at fælde dem, det bliver de kun, hvis et træ bliver sygt, naturligvis foranstaltet af übertræovervågningsadministratorerne. Der er omkring 450.000 træer, og der tilføres årligt omkring 3.000. Alle sammen inde i Berlins gader, parker og gårde. Berlins bystyre overvåger byens gadetræer, gårdtræer, parktræer og træerne på ubebyggede områder. Gud nåde den, der gør dem fortræd. Træerne er dyrebare og beskyttes af lovgivningen.

I et af vores kære tilholdssteder, Café Bilderbuch, læste vi i caféens majnummer en artikel, Es grünt so grün, die Gräser blühn. Udover at rumme menukort er der megen læsning i bladet, og denne artikel beskæftigede sig med det kolde vejr, der nu omsider havde givet sig og var blevet forår. Men forfatteren trøstede med, at denne sommer, der ikke ville komme, dog ikke var nær så slem, som sommeren 1816, der var indgået i historien som Jahr ohne Sommer. Dengang var der nattefrost langt ind i august og sneen faldt. Der var hungersnød og ulykkesåret blev også kaldt Achzehnhundertundfroren.

Dette år skulle jeg ikke sidde på det jødiske museum og arbejde på bogen om Richard Tauber. Bogen er færdig og Richard er i fuld gang med at gøre sig kendt i Danmark. Han sang i P2 forleden, og sammen glæder vi os over, at danskerne nu er ved at forstå, hvor vidunderlig en sanger han var. Helt uden Tauber fejring gik det naturligvis ikke. Richard har fødselsdag den 16. maj og kunne således fejre sin 122 års fødselsdag sammen med mig på Café Einstein. Det hus, der på et tidspunkt var ejet af hans veninde, skuespillerinden Henny Porten, som han ofte besøgte. Jeg fortalte übertjeneren om min Tauberbog og fortalte om hans forhold til Henny Porten, der æres af huset som dets gode engel. Der hænger et smukt portræt af hende over indgangsdøren. Flux forærede den venlige herre mig bogen om Stammhaus Einstein, hvor naturligvis Henny Porten spiller en fremtrædende rolle.

Men der er stadig bøger i mig, der vil ud, og jeg er nu i gang med en ny. Den har titlen Linedanser og handler om en ung kvinde, der udover linedans også er forfatter. Når hun mangler penge, og det gør man, når man er linedansende forfatter, er hun Escort pige. Det var ikke i sidstnævnte ærinde, jeg var på research i Berlin. Det var noget meget morsommere. Min linedansende Julie har jeg ladet få et engagement ved et berlinsk cirkus. Zirkus Cabuwazi, og dette cirkus opsøgte jeg. Det er lige vidunderligt hver gang, jeg maser ind til folk og fortæller, at jeg er i gang med bog, og må jeg godt høre lidt om...

Jeg blev vist rundt i Zirkus, vi kom med til en forestilling, og jeg skulle endelig skrive, hvis jeg ville vide mere fik jeg at vide. Herzlich willkommen, Frau Lykkeboe und viel Glück mit Ihrem Buch.

Danke!

Richard tauber. Fra kulissebarn til verdenssangerRefleksioner

Posted by Adda Lykkeboe Friday, April 19 2013 12:00

For et par år siden sendte Norddeutsche Rundfunk en portrætfilm om Tauber: Dein ist mein ganzes Herz. Der var optagelser med Richard selv- og hans stemme ikke mindst. Filmstumper fra Bajazzer, fra Smilets Land og fra nogen af de mildelst talt ikke helt vellykkede film, Richards eget filmselskab drejede. Han var en passioneret fotograf, og smalfilmede kilometervis af film i sine ledige stunder, når han var på turné. Hans hustru Diana, overtog undertiden kameraet og forevigede sin Richard til dromedars, til elefants, ved Niagara Falls, med små løveunger i favnen...

-Og så er der den sidste forestilling, før tæppefald, hvor filmen medtager en kort sekvens fra hans svanesang i London. Om Richard kan man sige: det begyndte med Mozart og det endte med Mozart. Han debuterede i Chemnitz den 2. marts 1913 som Tamino i Tryllefløjten, og han afsluttede sin karriere - og sit liv - som don Ottavio den 27. september 1947.

Det var kort før en af hans beundrere, en US-Army kaptajn, i London fik øje på en traurig Richard Tauber, der sad i hotel Savoys foyer. De ser så trist ud, Herr Tauber, sagde kaptajnen deltagende, nu er krigen jo et overstået stadie, og vi bør være glade. Kan jeg hjælpe Dem med noget?

Der Kammersänger løftede sørmodigt blikket fra sin kop og sagde, Blümchenkaffe, mein Freund. Se selv, blomsterkaffe! Han rørte med væmmelse rundt i koppen og gav sig til at tale om Wiens kaffehuse, og kaptajnen vidste, at det ikke blot var kaffen, men at hans idols hjertesorg over tabet af Østrig og Tyskland var ulægelig, trods al hans succes i England.

Fire måneder senere sad han sammen med ottetusind andre i Royal Albert Hall til en mindekoncert for Englands tiljublede sanger, komponist og dirigent.